Nyhedsbrev
Modtag vores nyhedsbrev så er du altid opdateret på de bedste kampagner, konkurrencer og tilbud. Du kan altid afmelde dig igen.
Du kan herunder læse hvilke vinduer du skal vælge for at kunne søge om tilskud fra Bygningspuljen.
Bygningspuljen er en pulje af midler, som du kan søge tilskud fra til energivenlige boligforbedringer – f.eks. efterisolering af dit loft eller udskiftning af dine gamle vinduer.
Bygningspuljen er altså indført for at give tilskud til at gøre din bolig mere klimavenlig.
Helt kort skal dine nye vinduer leve op til kravene opstillet af Energistyrelsen for energiklasse 1 eller energiklasse 2. Alle træ/alu vinduer fra Bedst&Billigst, som er bestilt efter d. 23/11-2020, lever op til kravene i energiklasse 1 –du kan derfor søge om tilskud fra Bygningspuljen hvis du bestiller træ/alu vinduer hos os.
Det er også muligt købe vinduer i PVC som er tilskudsberettigede. Hvis du vælger det glas der hedder ’Energiklasse 1’ så lever vinduet op til kravene for tilskud.
Ønsker du et dreje-kip vindue i PVC skal du være opmærksom på at vælge GENEO, så opfylder vinduet alle krav for at søge tilskud. Du vælger GENEO under materiale og platform.
Bemærk, at du IKKE kan søge om tilskud fra Bygningspuljen hvis du bestiller dine nye vinduer i træ.
Du kan se godkendelse af vinduer fra Bedst&Billigst hos SparEnergi her.
Bygningspuljen kan kun søges til ejendomme som er godkendt til helårsbeboelse. Det er derfor desværre ikke muligt at søge tilskud til f.eks. energioptimering af dit sommerhus eller kolonihavehus.
Materiale:
Materiale:
Du kan læse mere på Energistyrelsens hjemmeside. Her kan du også se en udførlig ansøgningsvejledning samt få svar på andre spørgsmål vedrørende tilskud fra Bygningspuljen.
Hvis du gerne vil have besked når det er muligt at ansøge om midler fra Bygningspuljen, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi vil udsende en mail når der bliver åbnet for ansøgninger.