Handelsbetingelser og vigtig information

Nedenstående handelsbetingelser opdateres løbende og er gældende for alle køb hos Bedst & Billigst A/S.

Kontaktinformation

Bedst & Billigst ejes og drives af:

JABS Denmark A/S
Cvr nr. 13833583
Cortex Park Vest 3 - 5230 Odense M
E-mail: bb@bedst-billigst.dk
Telefon: 70 26 74 74

Øvrige informationer og forhold

Herunder finder du vigtige informationer og andre forhold du skal være opmærksom på for at sikre, at dine nye vinduer og døre får de bedste betingelser til at opnå en længere holdbarhed og korrekt funktionalitet.

Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at ringe på tlf. 70 26 74 74

(Senest opdateret 14.03.2024)

Handelsbetingelser og vigtig information

Nedenstående handelsbetingelser opdateres løbende og er gældende for alle køb hos Bedst & Billigst A/S.

Kontaktinformation

Bedst & Billigst ejes og drives af:

JABS Denmark A/S BEDST & BILLIGST VINDUER OG DØRE A/S
Cvr nr. 13833583
Cortex Park Vest 3 - 5230 Odense M
E-mail: bb@bedst-billigst.dk
Telefon: 70 26 74 74

Øvrige informationer og forhold

Herunder finder du vigtige informationer og andre forhold du skal være opmærksom på for at sikre, at dine nye vinduer og døre får de bedste betingelser til at opnå en længere holdbarhed og korrekt funktionalitet.

Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at ringe på tlf. 70 26 74 74

Bestilling

De varer, du ønsker at bestille, lægges i indkøbskurven ved at klikke på "læg i kurv" ud for de pågældende varer. Ved at klikke "Se indkøbskurv" kan du til enhver tid se hvilke varer, du har lagt i indkøbskurven, samt prisen på varerne. Når du er færdig med at vælge de varer, du ønsker, og når du har accepteret nærværende handelsbetingelser, går du videre til betalingssiderne, hvor du kan afgive din bindende bestilling og gennemføre betalingen. Du kan afbryde købet helt frem til det tidspunkt, hvor du gennemfører betalingen.  
BEMÆRK: En bestilling på specialmål, kan efter 12 timer fra bestillingstidspunktet IKKE annulleres eller ændres uanset hvilken ændring, der ønskes. Bestillinger foretaget i tidsrummet fredag kl. 14.00 til søndag kl. 12.00 kan ikke annulleres eller ændres efter mandag kl. 9.00. Ønske om ændring inden for ovenstående bestillingstidspunkt skal ALTID meddeles på mailadressen bb@bedst-billigst.dk og skal efterfølgende bekræftes af Bedst & Billigst A/S på mail for at være gældende. 

Vi anbefaler, at du først planlægger selve montagen, og træffer aftale med en håndværker, efter du har modtaget dine elementer, da det er en forventet leveringsuge.

Priser

Alle priser på produkterne er angivet i DKK (danske kroner) inkl. moms, men ekskl. fragtomkostninger. Bedst & Billigst A/S er til enhver tid berettiget til uden varsel at ændre sine priser. De priser, du skal betale, er de priser, der er gældende på bestillingstidspunktet. Priserne er dagspriser. Når du handler med Bedst-Billigst.dk, indgås aftaler på dansk. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, kan du logge ind på siden eller sende en mail til bb@bedstbilligst.dk. Fragtomkostningerne afhænger af hvor i landet, du bor, og hvor meget du køber. Når du har valgt produkter og indtastet dit postnummer, vil du i din produkt- og prisoversigt, inden du afgiver din endelige bestilling, kunne se prisen på fragten. Prisen er angivet i DKK inkl. moms. Vi har ikke mulighed for at sælge vores produkter til udlandet, herunder Grønland og Færøerne. Produkter, der monteres i udlandet, herunder Grønland og Færøerne, er IKKE omfattet af vores garanti.

Oplysninger inden du afgiver bindende bestilling:

Udover de forhold, der er oplyst i nærværende handelsbetingelser, vil du, før du afgiver din bindende bestilling, jf. ovenfor pkt. 1 og 2, på din skærm bl.a. få følgende oplysninger, som også kan printes ud på papir. Beskrivelse af de bestilte varer samt pris i DKK inkl. moms. - Totalbeløbet, som skal betales med specifikation af evt. fragtomkostninger og gebyrer.

Ordrebekræftelsen

Når varerne er bestilt, betalingen er gennemført, og Bedst & Billigst A/S har godkendt din bestilling, fremsendes en ordrebekræftelse til dig via e-mail (modtager du ikke din ordrebekræftelse på den indtastede e-mail, kontakt da Bedst& Billigst A/S på tlf. 70 26 74 74). Ordrebekræftelsen sendes til den e-mailadresse, du har oplyst i forbindelse med bestillingen. Ordrebekræftelsen vil indeholde følgende: 

  • Navn på køber 
  • Ordrenummer
  • Købsdato (transaktionsdato) 
  • Forventet leveringsuge
  • Leveringsadresse 
  • Hvilken betalingsmetode der er anvendt
  • Transaktionsnummer 
  • Beskrivelse af de bestilte varer samt pris i DKK inkl. moms. 
  • Transaktionsvaluta 
  • Totalbeløbet, som skal betales med specifikation af evt. fragtomkostninger og gebyrer 
  • At betalingen er gennemført 
  • Gengivelse af Bedst & Billigst A/S´s handelsbetingelser
  • Fortrydelsesformularen

Målangivelse, design, materialevalg og montering

De anførte mål er altid angivet som produkternes udvendige karmmål. Målene opgives altid som bredde x højde. Produkterne udføres i almindelig god kvalitet svarende til prisen. Bedst & Billigst A/S foretager løbende produktudvikling. Bedst & Billigst A/S forbeholder sig derfor ret til - til enhver tid og uden varsel - at ændre design og udformning af sine produkter samt at ændre materialevalg. Bestilte varer vil altid blive produceret i henhold til de til enhver tid gældende standarder for Bedst & Billigst A/S’s produktion på det pågældende bestillingstidspunkt. Varer, der bestilles på forskellige tidspunkter, er derfor ikke nødvendigvis udført efter samme retningslinjer og er dermed ikke nødvendigvis ens. Vedrørende montering: Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan montere de produkter, du køber fra Bedst & Billigst A/S. Den korrekte montering afhænger af flere forhold, herunder lige netop dit hus. På denne baggrund har Bedst & Billigst A/S valgt ikke at levere sine produkter med en monteringsvejledning.

Produktsudførelsen

Produktudførelsen af Bedst & Billigst´s vinduer og døre
De producerede og leverede vinduer og døre er i almindelig håndværksmæssig kvalitet som fabriksproduktion.
Alle serier og modeller er CE godkendte og mærkede.
Profiler / alulister etc...
Der tages forbehold for mindre profil- og produktændringer i forbindelse med løbende forbedringer og markedstilpasninger.
Produktionsinfo: andre farver (fra 1. maj 2017)
Bemærk - der er mindre produktionsændringer ved farvede produkter (dette gælder ikke hvid RAL 9010)
Varmgalvaniserede hængsler
Varmkantprofilerne under sprosserne er alufarvede.
Indadgående døre med sideparti er med vendefals.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesret ved køb af lagervarer

Den normale 14 dages fortrydelsesret for privatpersons køb af varer online - gælder kun produkter der lagerføres. Vi har udvidet den almindelige fortrydelsesret på lagervarer til 30 dage. Fortrydelsesretten løber fra den dag, varen modtages.

Varer

Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 30 dage efter den dag, du modtager den første vare.

Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen eller den dag, vi har lavet aftalen, til at give os besked om, at du vil fortryde aftalen. Du kan udfylde standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde varekøbet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Returnering af varer

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Såfremt du ønsker at returnere køb af lagervarer, vil udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 350 kr.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder aftalen, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Særligt for varer

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Fortrydelsesret ved køb af specialfremstillede varer.

Ved køb af varer online har en privatperson (forbruger) normalt 14 dages fortrydelsesret (se ovenfor). Dette udgangspunkt fraviges ved specialproducerede varer, der bestilles hos Bedst & Billigst A/S, da de er specielt fremstillet efter købers individuelle ønsker og behov i henhold til de af køber angivne specifikationer og specialmål. For at sikre den billigst mulige produktionsgang (til gavn for køber) samt den kortest mulige leveringstid har Bedst & Billigst A/S etableret et højteknologisk og fuldautomatisk ordre- og produktionssystem, der sikrer, at produktionen af de bestilte produkter påbegyndes automatisk og straks efter, at køber har afgivet sin bestilling og gennemført betalingen. Købere af produkter hos Bedst & Billigst A/S accepterer af ovennævnte hensyn, at fortrydelsesretten begrænses til kun at gælde frem til tidspunktet for påbegyndelse af produktionen af den pågældende bestilling. Idet produktionen påbegyndes automatisk og straks ved bestilling, har køber reelt ingen fortrydelsesret.

Levering

De købte varer sendes med fragtmand til den i ordrebekræftelsen angivne leveringsadresse, dog kun til vognkant Såfremt køber ikke er til stede på leveringstidspunktet foretager Bedst & Billigst A/S levering i købers fravær.

Du kan finde vores fragtpriser her.

Køber bedes sikre sig, at en fuldt læsset lastvogn kan køre frem til den anviste leveringsadresse. Såfremt det ikke er muligt at køre helt frem til leveringsadressen bør kunden overveje, at give samtykke til en alternativ levering tættest muligt på leveringsadressen.

Levering sker med standard lastbil (17 meter lang).

Hvis det ikke er muligt at køre helt frem til leveringsadressen og det skyldes købers forhold, betragtes leveringen som fuldført, når varerne er læsset af så tæt på leveringsadressen som muligt.

Læs mere om vores fragtpriser her.

Levering til ikke brofaste øer

Hvis du bor på en af følgende øer, vil leveringstiden blive forlænget med 1 hverdag ift. den oplyste leveringsdato. 

  • 3700-3799 Bornholm
  • 5960, 5970 og 5985 Ærø
  • 6700 Fanø
  • 7884 Fur
  • 8305 Samsø
  • 9940 Læsø

Til alle andre ikke-brofaste øer leverer vi til færgelejet på fastlandet, og derfor er informationerne omkring leveringsdag og tidspunkt også for levering til færgelejet. Fra færgelejet skal du herfra selv arrangere at få varen på færgen og hjem til dig. Du er derfor også selv ansvarlig for varen, fra vi har afleveret den ved færgelejet. Ved videre transport f.eks. til Grønland, leverer vi til nærmeste havn. Udgifter for videre transport eller ekstra emballage indgår ikke i prisen.

Leveres ordren til haveforeninger/kolonihaver, leveres der til nærmeste større p-plads/fællesplads.
 
Ønsker du at ændre leveringsadressen eller leveringsdatoen, efter ordren er afsendt fra vores fabrik, hvortil du har modtaget en SMS og mail med en leveringsdag, vil der være et gebyr på 600 kr.

Som konsekvens af eskaleringen i smittespredning af Coronavirus (Covid-19), tager vi forbehold for forsinkelse i forbindelse med levering af din ordre.
Skulle det ske, at din ordre mod forventning bliver forsinket, vil du naturligvis blive kontaktet.

Fragtskader og andre skader

Fragtskade og evt. forkert antal varer bedes meddeles til Bedst & Billigst A/S på e-mailen bb@bedstbilligst.dk hurtigst muligt og gerne inden 24 timer efter, at levering har fundet sted. Vi opfordrer dig til at kontrollere produkterne for fragtskader, det vil sige kontrollere, hvorvidt emballagen er brudt, eller om der er andre synlige tegn på skader, og om det bestilte antal enheder svarer til det leverede. Selve emballagen og/eller pallen skal ikke brydes og/eller åbnes for kontrol af fragtskader.

Leveringstidspunkt

Levering vil ske på det tidspunkt, der er angivet i ordrebekræftelsen.

Du kan finde de aktuelle leveringstider her.

Produkterne fremstilles specielt til dig efter de mål, du har ønsket. Derfor er leveringstidspunktet altid kun et ca. tidspunkt. Vi bestræber os på at levere indenfor den angivne tidsfrist, men der kan godt forekomme forsinkelser. Skulle dette opstår får du selvfølgelig information herom, forsinkelsen vil max. strække sig til 4 uger. Forbehold: Forsinkelse, der skyldes force majeure, kan ikke påberåbes af køber.

Læs mere om vores leveringstid her.

Betaling

Sikker krypteret forbindelse: Betaling sker kontant i DKK ved brug af Dankort/ andet anvist betalingskort/ kreditkort eller Mobilepay. Enhver form for overførsel af penge til Bedst & Billigst A/S via hjemmesiden www.bedst-billigst.dk sker via en sikker, krypteret forbindelse. Oplysningerne sendes krypteret, hvilket kan genkendes på, at der i browserens statuslinje vises et lukket låseikon. Betaling sker via DIBS, og det anvendte betalingssystem opfylder derfor meget strenge krav til sikkerheden. I betalingsmodulet indtastes betalingskortoplysninger, herunder kortnummer, navn på kortholder, udløbsdato og kontrolcifre. Bedst & Bedst & Billigst A/S gemmer ikke oplysninger om dit betalingskort, og når betalingen er gennemført, sletter DIBS alle informationer herom.
Betaling af varer: Beløbet reserveres automatisk i bestillingsøjeblikket, og det aftalte beløb hæves ved afsendelse af ordre eller ved specialfremstillede varer senest 30 dage efter lagt bestilling. Såfremt du i tidsrummet mellem tidspunktet for bestilling til afsendelse skifter kontonr./ får nyt betalingskort, eller der på anden måde sker ændringer i dine kort og kontooplysninger, således at det skyldige beløb ikke vil kunne trækkes i henhold til de samme oplysninger, som var gældende ved bestilling, er du forpligtet til straks at give meddelelse herom til Bedst & Billigst A/S og samtidig aftale, hvorledes du inden leveringstidspunktet skal betale. Såfremt beløbet ikke kan trækkes på den konto i henhold til de kort- og kontooplysninger, du har oplyst i forbindelse med bestillingen, og såfremt du ikke inden leveringstidspunktet på anden måde har betalt, er Bedst & Billigst A/S berettiget til efter eget valg enten at kræve købsaftalen gennemført som aftalt eller at beholde varerne. I forbindelse med ordrer, hvor der ikke gennemføres og betales på hjemmesiden, skal restbetaling betales inden levering på fremsendt girokort.

Vi tager ikke kortgebyrer.

Hvis du vælger at betale med finansiering, bortfalder aftalen om finansiering hvis du fortryder dit køb iht. reglerne for fortrydelse.

Hvis dit køb via finansiering på hjemmesiden via Sparxpress ikke bliver godkendt, og du fortsat ønsker ordren, så vil den skulle ligges på ny.


Sikkerhed frem for alt, når du køber nye vinduer og døre

For at øge sikkerhed for internetbetalinger er NemID blevet erstattet af MitID. Det betyder, at du fra d. 31. oktober 2022 ikke længere kan bruge NemID i forbindelse med dit køb, men skal benytte MitID.

For at godkende kortbetalinger på nettet, skal du have adgang til MitID appen.

Reklamation og garanti

På vinduer og døre ydes der op til 12 års produktgaranti. 
Har du købt vinduer og døre i træ/alu, har du således 12 års garanti. Har du købt vinduer og døre i fyrretræ eller i PVC, har du 10 års garanti.  Læs mere om vores garanti her.

Evt. følgeskadeomkostninger dækkes ikke. Den visuelle kvalitet på vinduer og døre bedømmes på 3 meters afstand og skal ske ved diffust lys (f.eks. overskyet himmel) uden direkte sollys eller kunstigt lys.  
Her henvises til "Termoruders visuelle kvalitet ", udarbejdet af Glasindustrien · pr. juli 2009.  
Ovenstående er gældende på ordre, der er bestilt efter den 17. marts 2015. (Ordrer bestilt før den 17. marts 2015 er dækket af 5 års garanti). 

Produkter, der monteres i udlandet, herunder Grønland og Færøerne, er IKKE omfattet af vores garanti. 

12 års garanti gælder kun for produkter bestilt efter 30/8-2023.
Ordre bestilt 17/3 2015 – 29/8 2023 er med 10 års garanti.
Ordre bestilt før 17/3 2015 er med 5 års garanti.

 

Reklamationsret


På varekøb har du reklamationsret i 24 måneder.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger. Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og sørg for at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Er et produkt behæftet med en fejl eller mangel, kan køber reklamere i henhold til gældende dansk lovgivning. Når du handler på bedst-billigst.dk, har du derfor 24 måneders reklamationsret. Det kræves, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. 

Alle reklamationer bedes altid ske via vores serviceformular på hjemmesiden bedst-billigst.dk/serviceformular og være vedhæftet billeddokumentation. Synlige mangler og/eller skader ved det leverede skal meddeles inden montering påbegyndes. Fejl eller mangler, der måtte opstå efterfølgende inden for den almindelige reklamationsperiode, skal hurtigst muligt meddeles via ovennævnte serviceformular på hjemmesiden. I alle tilfælde er Bedst & Billigst berettiget til at afhjælpe inden for rimelig tid. Ved berettiget reklamation kan Bedst & Billigst vælge at udbedre skaden, erstatte med ny vare, give dekort på varen eller tilbyde pengene retur, afhængig af den konkrete situation. Bedst & Billigst er kun erstatningsansvarlige i forhold til dansk rets almindelige regler om erstatning.

Reklamationsretten og garantien kan bortfalde hvis: 

  1. monteringen ikke er korrekt udført - læs mere om montering her

Bemærk! 
Produkter med evt. synlig fejl eller skade må ikke monteres, inden vi har behandlet sagen. Såfremt dette sker, betragtes produktet som godkendt.

 

Træ som naturmateriale

Bedst & Billigst benytter fingerskarret knastfrit kernetræ ved egen produktion af vinduer og døre.
Det betyder at knaster, revner og andre urenheder, der kan give problemer med holdbarheden, er blevet skåret væk. De sunde og holdbare dele er herefter blevet samlet igen til ét stykke ensartet kvalitetstræ gennem en forstærkende process (også kaldet fingersamlet). Dette træ, stortset uden knaster, er ideelt til fremstillingen af vinduer og døre, da man undgår langt de fleste knastudtræk og andre holdbarhedsproblemer.
Det skal tilføjes, ligesom ved øvrige firmaer indenfor branchen, at træ er et levende materiale, der selv efter de meget krævende opskæringer og behandlingsprosesser kan forandre sig og der kan opstå små forandringer på overfladen som ikke er garantiberettigede.
Det kan f.eks. være vindridser, mindre harpiksudtræk o.lign.
Ved malede fingersamlede træelementer, vil man i nogen tilfælde (som normalt indenfor branchen) kunne ane fingersamligen gennem malingen på tæt hold.
NB: Andre tidligere serier (bestilt inden 1.12.2014) samt elementer med 2- og 3-lags glas, Lagershop- og Restlagerelementer, kan være uden fingerskarret - knastfrit træ.

Harpiksudtræk i trævinduer og døre

Efter en grundig forarbejdning og overfladebehandling af kernetræet, kan der alligevel på et tidspunkt (nogle gange hurtigere end andre) opstå mindre udtræk af harpiks i form af små prikker og i enkelte tilfælde gennemtrænge malingen og danne små dråbeformede klumper udenpå overfladebehandlingen. Disse udtræk er dog ikke garantiberettigede.
Selvom man normalt ikke er så glad for harpiksudtræk, er det faktisk et tegn på at træet er sundt og godt.
Løsning - udbedring:
Harpiksudtrækkene kan rimeligt let og forsigtigt fjernes med f.eks. en klud badet i sprit med vand (50/50) når overfladen og harpiksen er helt tør.

Ingen Sømhuller

Bedst & Billigsts standardserier er uden sømhuller. Der benyttes indfarvede aluglaslister hele vejen rundt om glasset.
Ved andre tidligere serier (bestilt inden 1.12.2014) og restlagerlementer, kan der forekomme sømhuller i glaslisterne. Vi anbefaler, at man på disse produkter selv spartler eller maler efter, så de ikke er synlige. Foruden et pænere udseende kan lidt maling i sømhullerne også forlænge holdbarheden i overfladefinishen.

Privatlivspolitik

Din databeskyttelse bliver taget alvorligt

Vi har vedtaget denne privatlivspolitik, som danner grundlag for vores behandling af dine persondata, samt fortæller dig om, hvordan vi behandler dine persondata.

Vi tager løbende stilling til, hvordan vi bedst muligt behandler dine data, og har især fokus på at dine grundrettigheder ikke påvirkes negativt. Derfor er vi særligt opmærksomme på risikoen for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme og datafortrolighed generelt.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

BEDST & BILLIGST VINDUER OG DØRE A/S er dataansvarlig for følgende hjemmesider og webshops:

www.bedst-billigst.dk

 

Bedst & Billigst ejes og drives af:

JABS Denmark A/S
Cvr nr. 13833583
Cortex Park Vest 3 - 5230 Odense M
E-mail: bb@bedst-billigst.dk
Telefon: 70 26 74 74

Kontaktoplysninger på Databeskyttelsesansvarlig
Arnt Christensen
privacy@bedst-billigst.dk

Databehandling sker på oplyst grundlag

Senest på tidspunktet for afgivelse af dine persondata vil vi oplyse dig om, hvilke data vi behandler om dig, og med hvilket formål, vi foretager behandlingen. Oplysningen vil enten ske via henvisning til denne privatlivspolitik, hvor en række gængse dataindsamlinger og formål er beskrevet, eller i form af særskilte oplysninger til dig, herunder eventuelt med anmodning om accept fra dig til behandlingen.

Data vi behandler om dig

Vores behandling af dine persondata sker for at give en bedre service til dig og sikre kvaliteten for de produkter og tjenester, som vi udbyder til dig.

Data kan blive indsamlet og behandlet af os i forbindelse med følgende kontakt med os:

  • Brug af vores hjemmeside, herunder webshop uden samtidig køb
  • Henvendelser til os pr. mail, telefon eller pr. alm. brev
  • Køb via vores webshop herunder afgivelse af ordre og levering af varen
  • Henvendelser til kundeservice pr. telefon eller via vores hjemmeside
  • Konkurrencer, events og lign.

Data, som kan blive indsamlet og behandlet, omfatter:

  • Kontaktoplysninger fx navn, adresse, telefonnummer, mail
  • Ordredata, købshistorik, betalingsoplysninger
  • Samtykke til markedsføring, nyhedsbreve eller konkurrencer
  • Persondata, herunder kontaktoplysninger, i mails til vores medarbejdere
  • Brugeradfærd i forbindelse med brug af hjemmesiden, der indsamles via cookies

Formålet med behandling af dine persondata

Indsamling og behandling af dine persondata vil ske ud fra bestemte oplyste formål eller andre lovlige forretningsmæssige formål.

Sådanne formål kan indbefatte:

  • Behandling af dit køb og levering af vores ydelse (GDPR art. 6, stk. 1, litra b)
  • Opfyldelse af aftale på baggrund af din anmodning (GDPR art. 6, stk. 1, litra b)
  • Administration af din relation til os (GDPR art. 6, stk. 1, litra a, b eller f)
  • Drift og optimering af vores hjemmesiden (GDPR art. 6, stk. 1, litra b)
  • Opfyldelse af krav ifølge lovgivningen (GDPR art. 6, stk. 1, litra c)
  • Kundeservice og generel kommunikation med os (GDPR art. 6, stk. 1, litra a, b, c eller f)
  • Udsendelse af nyhedsbreve og markedsføringsmateriale fra os eller en af vores samarbejdspartner (GDPR art. 6, stk. 1, litra a)

Udelukkende behandling af relevante data

Dine persondata vil udelukkende blive behandlet ud fra de ved indsamlingen oplyste formål, herunder eventuelt via henvisning til denne privatlivspolitik og de formål, som er oplistet ovenfor. Kun data som er nødvendige til opfyldelse af disse formål vil være relevante og vores behandling vil derfor begrænse sig til sådanne persondata.

Inden vi foretager behandling af dine persondata, foretager vi en konkret vurdering af, om det er muligt at begrænse mængden af persondata, som skal indsamles og behandles. Vi foretager derudover også en konkret vurdering af, om det er muligt at behandle dine persondata anonymiseret eller pseudonymiseret.

Udelukkende behandling af nødvendige data

Vores behandling af dine persondata vil kun omfatte de data, som er nødvendige at behandle i henhold til det/de oplyste formål, samt data som er nødvendige til opfyldelse af retlige- eller kontraktuelle forpligtelser.

Dine persondata vil løbende blive kontrolleret og opdateret

Persondata, som vi behandler om dig, vil blive kontrolleret og opdateret løbende, så vi sikrer, at den indhentede data ikke er urigtig eller vildledende.

Sker der relevante ændringer relateret til de persondata, vi har indhentet om dig, kan du henvende dig til vores kundeservice (privacy@bedst-billigst.dk) for at få oplysningerne ændret.

For at sikre kvaliteten af dine data, har vi vedtaget interne regler og fastlagt procedurer for kontrol og opdatering af dine persondata.

Sletning af unødvendige persondata

Når formålet med indsamlingen og behandlingen af dine persondata er opfyldt, vil oplysningerne blive slettet.

Vi registrer og opbevarer dine oplysninger indtil formålet ikke længere er til stede, dog senest 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi har vurderet et behov for følgende opbevaringsperioder:

  • Brug af en af vores hjemmeside, herunder webshop, uden samtidig køb
  • Se afsnittet nedenfor om cookies, hvor du kan se de konkrete opbevaringsperioder.
  • Henvendelser til os pr. mail, telefon eller pr. alm. brev

Henvendelser pr. mail direkte til en af vores medarbejdere, eller som videresendes af en af vores samarbejdspartnere til en af vores medarbejder, og som vedrører Bedst & Billigst A/S, slettes når formålet med opbevaringen ikke længere er til stede, hvilket vurderes konkret ud fra den enkelte mail i forhold til formålet med henvendelsen og indholdet af mailen, herunder om mailen falder ind under en af de øvrige kategorier oplistet i dette afsnit. Henvendelser pr. mail til en af vores medarbejdere, der ikke vedrører Bedst & Billigst A/S, slettes efter underretning til afsender, hvis henvendelsen ikke giver medarbejderen anledning til at foretage sig yderligere.

Bedst & Billigst A/S har en generel slettepolitik, hvorefter medarbejderne skal slette eller anonymisere persondata, når der ikke længere er et formål med opbevaringen.

Bedst & Billigst A/S har en generel slettepolitik, hvorefter medarbejderne skal slette eller anonymisere persondata, når der ikke længere er et formål med opbevaringen. Opbevaringsperioden kan afhænge af henvendelsens karakter, herunder om oplysningerne opbevares som led i en reklamationssag, anvendelse af en produktgaranti, eller på andet retligt eller kontraktmæssigt grundlag.

Konkurrencer, events og lign.

Vi opbevarer dine persondata indsamlet i forbindelse med konkurrencer, events og lign. så længe de er et formål med opbevaringen. Eksempelvis vil opbevaringsperioden for en konkurrence typisk være indtil vinderen er annonceret, og for events, indtil det er gennemført.

Udsendelse af nyhedsbreve og markedsføringsmateriale

Hvis du har samtykket i at modtage nyhedsbreve eller andet markedsføringsmateriale, vil vi opbevare dine oplysninger indtil du afmelder dig nyhedsbrevet eller modtagelsen af markedsføringsmateriale. Er der tale om fremsendelse af enkeltstående materiale, opbevarer vi dine oplyser indtil der ikke længere er et formål med opbevaringen, eller i henhold til det konkrete samtykke.

Indhentelse af samtykke inden databehandling eller behandling på andet lovligt grundlag

Vi behandler kun persondata om dig efter forud angivne formål. Inden vi foretager behandlingen, indhenter vi dit samtykke, eller baserer behandlingen på andet lovligt grundlag. Vi oplyser dig om grundlaget og formålet med indsamlingen og behandlingen af dine persondata, herunder eventuelt via henvisning til denne privatlivspolitik, hvor du nedenfor kan finde grundlaget for en række forskellige behandlinger.

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til os. Har du spørgsmål, eller ønsker du at trække dit samtykke tilbage, kan du henvende dig til (privacy@bedst-billigst.dk).

Vær opmærksom på, at hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage i forhold til oplysninger afgivet til os, vil vi ikke være i stand til at viderebehandle dine oplysninger, medmindre vi er retligt eller kontraktuelt forpligtet hertil.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine persondata på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Vi indhenter eksempelvis samtykke i følgende tilfælde:

  • Oprettelse af brugerprofiler via vores webshop
  • Deltagelse i konkurrencer, events og lign.

Andre grundlag end samtykke for vores behandling af dine oplysninger

Brug af vores hjemmeside, herunder webshop, uden samtidig køb.

Du bliver bedt om at acceptere nærværende privatlivspolitik via pop-up på den pågældende side. Se også afsnittet nedenfor om cookies.

Henvendelser til os pr. mail, telefon eller pr. alm. brev

Her er grundlaget for behandlingen af dine persondata, at din henvendelse til os sker på dit eget initiativ. Hvis der sker indsamling af dine oplysninger i forbindelse med din henvendelse, vil du modtage en mail med henvisning til nærværende privatlivspolitik.

Køb via webshop

Ved køb via vores webshop, hvor du oplyser kontaktoplysninger og betalingsoplysninger, uden samtidig oprettelse af en bruger, finder privatlivspolitikken i handelsbetingelserne for webshoppen anvendelse på din afgivelse af oplysninger, der sker for at kunne gennemføre købet, hvorfor dine personoplysninger bliver videregivet for at kunne opfylde aftalen om levering.

Henvendelser til kundeservice

Pr. telefon: Her er grundlaget for behandlingen af dine persondata, at din henvendelse til os sker på dit eget initiativ. Hvis der sker indsamling af dine oplysninger i forbindelse med din henvendelse, vil du modtage en mail med henvisning til nærværende privatlivspolitik.

Beskyttelse af persondata

Vores behandling af persondata foregår efter regler vi internt har vedtaget. Reglerne indeholder instrukser og foranstaltninger, med det formål at beskytte dine persondata. Således vil vi behandle dine persondata på en måde, hvorved undgås at persondata bliver tilintetgjort, går tabt, bliver ændret, bliver offentliggjort uautoriseret, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dine persondata.

Vi har fastlagte procedurer for tildeling af adgangsrettigheder til de af vores medarbejdere, der behandler følsomme persondata, og data, der afdækker oplysninger om personlige interesser og vaner. Vi kontrollerer deres faktiske adgang gennem logning og tilsyn. For at undgå datatab tager vi løbende backup af vores datasæt. Vi beskytter også fortroligheden og autenciteten af dine data ved hjælp af kryptering.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.

Cookies

Som næsten alle andre hjemmesider anvender vi cookies for at få siden til at fungere og til at gøre den lettere for dig at bruge. Cookies hjælper os bl.a. med at få overblik over besøg, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiderne og vores ydelser. Dermed kan vi give dig en bedre brugeroplevelse med mere relevant indhold.

Visse cookies indsamler følgende typer af oplysninger om dig, der efter omstændighederne kan udgøre persondata: Et unikt ID, tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser).

Denne indsamling foretages med hjemmel i databeskyttelsesforordningens (GDPR) artikel 6, stk. 1, litra f, da indsamlingen sker med henblik på at optimere hjemmesiderne til gavn for dig.

Se også afsnittet nedenfor om videregivelse af persondata og overførsel til modtagere i tredjelande.

Videregivelse af persondata

Vi videregiver kun dine persondata til offentlige myndigheder, hvor lovgivningen foreskriver det.

Herudover kan vi overlade dine persondata til følgende kategorier af modtagere:

Eksterne IT-leverandører

Vores samarbejdsparter i form af leverandører og underleverandører af varer og tjenesteydelser, fx transport og levering, til dig på vegne af os

Leverandører af cookietjenester til hjemmesiderne. De nærmere formål med brugen af de enkelte cookies og videregivelse af persondata til tredjemand baseret på cookies fremgår af cookiepolitikken på vores hjemmeside.

Revisorer, advokater og andre rådgivere

Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Vi vil i visse tilfælde overføre dine persondata til modtagere uden for EU og EØS. Vi samarbejder kun med databehandlere, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Dette sker i forbindelse med visse af vores anvendelse af cookietjenester på vores hjemmeside med formålet at drive og optimere hjemmesiderne. Du kan finde en liste over modtagere af persondata uden for EU og EØS samt grundlaget for overførslen i cookiepolitikken på den konkrete hjemmeside.

Derudover overfører vi efter omstændighederne oplysninger til visse leverandører eller underleverandører eller IT-serviceydelser uden for EU og EØS, når du handler via vores webshop. Du kan finde en liste over modtagere af persondata uden for EU og EØS samt grundlaget for overførslen i handelsbetingelserne for den konkrete webshop.

De virksomheder vi samarbejder med, og som opbevarer og behandler data, behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os her (privacy@bedst-billigst.dk).

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine persondata begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine persondata. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine persondata i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse persondata fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine persondata på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Persondatapolitik for køb på bedst-billigst.dk 

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen og/eller ydelsen til dig. 

Personoplysningerne registreres hos Bedst & Billigst A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. 

Den dataansvarlige på bedst-billigst.dk er Bedst & Billigst A/S.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: bb@bedst-billigst.dk.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte bb@bedstbilligst.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

Klageportalen for Nævnenes hus

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her.

(Dette skema formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende).

Standardfortrydelsesformular til lagervarer

 (gælder ikke specialfremstillede varer)