Få tilbud og gode tips og råd
Vores nyhedsbreve indeholder unikke rabatter, information om konkurrencer, tips og gode råd om vinduer og døre samt inspirationer til husprojekter, som du får direkte i din indbakke.
Nedenstående handelsbetingelser opdateres løbende, og er gældende for alle køb hos Bedst & Billigst
Senest opdateret 11.04 2025
Bedst & Billigst ejes og drives af:
JABS Denmark A/S
Cvr nr. 13833583
Cortex Park Vest 3 - 5230 Odense M
E-mail: kontakt@bedst-billigst.dk
Telefon: 70 26 74 74
Herunder finder du vigtige informationer og andre forhold, du skal være opmærksom på for at sikre, at dine nye vinduer og døre får de bedste betingelser til at opnå en længere holdbarhed og korrekt funktionalitet.
Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at ringe på tlf. 70 26 74 74
Tilføj varer til din kurv ved at klikke på "Læg i kurv". Du kan altid se kurvens indhold og pris ved at klikke på "Se indkøbskurv". Når du har valgt varer og accepteret handelsbetingelserne, går du videre til betaling, hvor bestillingen bliver bindende. Køb kan afbrydes, helt frem til at betalingen gennemføres. Når din ordre er godkendt fremsendes en ordrebekræftelse til din e-mail. Modtager du ikke din ordrebekræftelse, kontakt Bedst & Billigst på tlf. 70 26 74 74.
Der bliver løbende foretaget produktudvikling. Bedst & Billigst forbeholder sig derfor ret til - til enhver tid og uden varsel - at ændre design, udformning eller materialevalg. Bestilte varer vil blive produceret i henhold til de gældende standarder for produktion på det pågældende bestillingstidspunkt. Varer, der bestilles på forskellige tidspunkter, er derfor ikke nødvendigvis udført efter samme retningslinjer og er dermed ikke nødvendigvis ens.
Bemærk! Bestillinger på specialmål kan ikke ændres eller annulleres efter 12 timer. For ordrer foretaget mellem fredag kl. 14.00 og søndag kl. 12.00 gælder en frist til mandag kl. 9.00. Kontakt os på kontakt@bedst-billigst.dk for ændringer, som skal bekræftes via e-mail.
Hos Bedst & Billigst accepterer vi Klarna, Visa, Mastercard og bankoverførsel.
Klarna tilbyder "Betal senere". Betal alt inden 14 dage efter at varerne er sendt. Ingen forudbetaling, ingen renter og ingen gebyrer, når du betaler til tiden. Læs mere om senere betaling her.
Med kort kan du betale dine køb hurtigt, sikkert og nemt. Der pålægges gebyrer ved kortbetaling. Betalinger sker via en sikker, krypteret forbindelse. Når du er klar til at betale, skal du overføre det samlede beløb til vores bankkonto. For at godkende kortbetalinger på nettet, skal du have adgang til MitID appen.
Når du betaler med bankoverførsel, skal du overføre det samlede beløb til vores bankkonto. Vi begynder at fremstille din ordre, så snart betaling er modtaget på vores bankkonto.
Her er de detaljer, du skal bruge:
Forudbetaling sker med det samme, efter at bestilling af ordren er foretaget.
Ved forudbetaling hæves det fulde beløb med det samme fra det kort, der registreres under bestillingen. Forudbetalingen er en nødvendighed for at kunne starte produktionen op af dine nye vinduer og døre.
Efter valgt betalingsmetode, godkender og giver køber samtykke til forudbetaling af vinduer og døre, som produceres i specialmål. Bedst & Billigst kan ikke starte produktionen af dine bestilte vinduer og døre, hvis du ikke accepterer forudbetalingen.
Såfremt beløbet ikke kan trækkes fra det oplyste betalingskort, forbeholder Bedst & Billigst sig retten til enten at fastholde aftalen og kan kræve betalingen af den bestilte ordre, eller ophæve ordren helt og bestillingen annulleres. Bedst & Billigst kan kræve erstatning for eventuelle tab, der opstår som følge af manglende betaling.
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
Hos Bedst&Billigst er vi opmærksomme på love og regler. Fra 1. januar 2025 er det blevet lovpligtet for alle virksomheder, der bruger emballage ved indpakning af produkter at betale for emballagegebyr. Når vi producerer vinduer og døre på vores fabrikker, så sørger vi for at disse pakkes ind i emballage og transporteres i lastbiler og så direkte til dit hjem.
Hvorfor skal man betale for emballagegebyr?
Hos Bedst&Billigst skal man betale gebyr for emballagen, da disse bidrager til at passe på miljøet gennem genanvendelse. Ansvaret indebærer, at virksomheder skal stå for håndteringen af emballageaffald – det vil sige finansiering, organisering af indsamling, sortering og behandling af deres emballageaffald.
Du kan se vores emballagepris her:
Der tillægges 69 kr. i emballagegebyr totalt pr. ordre. Se din ordretotal i kurven
Alle priser er i DKK inkl. moms, men ekskl. fragtomkostninger. Fragtprisen afhænger af, hvor i landet du bor, og hvor meget du køber. Postnummer oplyses inden betaling. Vi sælger kun i Danmark og leverer ikke til udlandet, Grønland eller Færøerne. Produkter, der monteres i udlandet, herunder Grønland og Færøerne, er ikke omfattet af vores garanti.
Bedst & Billigst er til enhver tid berettiget til uden varsel at ændre sine priser. De priser, du skal betale, er de priser, der er gældende på bestillingstidspunktet.
De købte varer sendes med fragtmand til den leveringsadresse, som er angivet i ordrebekræftelsen, dog kun til vognkant. Såfremt køber ikke er til stede på leveringstidspunktet foretager Bedst & Billigst levering i købers fravær.
Du kan finde vores fragtpriser her: https://www.bedst-billigst.dk/fragt-og-levering/
Køber bedes sikre sig, at en fuldt læsset lastvogn kan køre frem til den anviste leveringsadresse. Såfremt det ikke er muligt, bør kunden overveje at give samtykke til en alternativ levering tættest muligt på leveringsadressen. Levering sker med standard lastbil (17 meter lang).
Hvis det ikke er muligt at køre helt frem til leveringsadressen og det skyldes købers forhold, betragtes leveringen som fuldført, når varerne er læsset af så tæt på leveringsadressen som muligt.
Hvis du bor på en af følgende øer, vil leveringstiden blive forlænget med 1 hverdag ift. den oplyste leveringsdato.
Til alle andre ikke-brofaste øer leverer vi til færgelejet på fastlandet, og derfor er informationerne omkring leveringsdag og tidspunkt også for levering til færgelejet. Fra færgelejet skal du selv arrangere at få varen på færgen og hjem til dig. Du er derfor også selv ansvarlig for varen, fra vi har afleveret den ved færgelejet. Ved videre transport f.eks. til Grønland, leverer vi til nærmeste havn. Udgifter for videre transport eller ekstra emballage indgår ikke i prisen.
Ændring af leveringsadressen skal ske inden vi booker transport fra fabrikken. Er transporten booket, kan vi ikke længere tilbyde at ændre leveringsadressen, men leverer til den angivne leveringadresse på ordrebekræftelsen.
Leveres ordren til haveforeninger/kolonihaver, leveres der til nærmeste større p-plads/fællesplads.
Der tilbydes ikke gratis fragt på tilbehør. Medmindre det er kombineret med elementer og bestilles i en periode, hvor der tilbydes gratis fragt.
Fragtskader og eventuelt forkert antal varer bedes meddeles til Bedst & Billigst på e-mailen kontakt@bedst-billigst.dk hurtigst muligt og gerne inden 24 timer efter, at levering har fundet sted. Vi opfordrer dig til at kontrollere produkterne for fragtskader, herunder brudt emballage, synlige tegn på skader, og om det bestilte antal enheder svarer til det leverede. Selve emballagen og/eller pallen skal ikke kontrolleres for fragtskader.
Levering vil ske på det tidspunkt, der er angivet i ordrebekræftelsen.
Produkterne fremstilles specielt til dig efter de mål, du har ønsket. Derfor er leveringstidspunktet altid kun et ca. tidspunkt. Vi bestræber os på at levere indenfor den angivne tidsfrist, men der kan godt forekomme forsinkelser. Skulle dette opstå får du selvfølgelig information herom, forsinkelsen vil max. strække sig til 4 uger. Forbehold: Forsinkelse, der skyldes force majeure, kan ikke påberåbes af køber.
Du kan finde de aktuelle leveringstider her: http://www.bedst-billigst.dk/fragt-og-levering/
På varekøb har du reklamationsret i 24 måneder.
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Det kræves, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen.
Alle reklamationer bedes altid ske med billeddokumentation via vores serviceformular her: http://www.bedst-billigst.dk/reklamation
Fejl eller mangler, der måtte opstå indenfor den almindelige reklamationsperiode, skal hurtigst muligt meddeles via ovennævnte serviceformular på hjemmesiden. I alle tilfælde er Bedst & Billigst berettiget til at afhjælpe inden for rimelig tid. Ved berettiget reklamation kan Bedst & Billigst vælge at udbedre skaden, erstatte med ny vare, give dekort på varen eller tilbyde pengene retur, afhængig af den konkrete situation. Bedst & Billigst er kun erstatningsansvarlige i forhold til dansk rets almindelige regler om erstatning.
Reklamationsretten og garantien omfatter ikke fejl, der er opstået, fordi monteringen ikke er korrekt udført - læs mere om montering her: http://www.bedst-billigst.dk/monteringsvejledning
Bemærk!
Synlige mangler og/eller skader ved den leverede varer skal meddeles inden montering påbegyndes. Produkter med eventuel fejl eller skade må ikke monteres, inden vi har behandlet sagen. Såfremt monteringen sker inden sagen er behandlet, betragtes produktet som godkendt af kunden.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og sørg for at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Kingo Genbrug
Højgårdsvej 25
Thorning DK-8620 Kjellerup
Ved port / rampe 6
På vinduer og døre ydes der op til 12 års produktgaranti.
Har du købt vinduer og døre i træ/alu, har du således 12 års garanti. Har du købt vinduer og døre i fyrretræ eller i PVC, har du 10 års garanti. Læs mere om vores garanti her: http://www.bedst-billigst.dk/12-aars-garanti/
Eventuelle følgeskadeomkostninger dækkes ikke af garantien. Den visuelle kvalitet på vinduer og døre bedømmes på 3 meters afstand og skal ske ved diffust lys (f.eks. overskyet himmel) uden direkte sollys eller kunstigt lys.
Her henvises til "Termoruders visuelle kvalitet ", udarbejdet af Glasindustrien · pr. juli 2009.
Produkter, der monteres i udlandet, herunder Grønland og Færøerne, er ikke omfattet af vores garanti.
12 års garanti gælder kun for produkter bestilt efter 30/8-2023.
Ordre bestilt 17/3 2015 – 29/8 2023 er med 10 års garanti.
Ordre bestilt før 17/3 2015 er med 5 års garanti.
Bedst & Billigst benytter fingerskarret knastfrit kernetræ ved egen produktion af vinduer og døre. Træ er et levende materiale, der selv efter de meget krævende udskæringer og behandlingsprocesser kan forandre sig og der kan opstå små forandringer på overfladen som ikke er garantiberettigede. Det kan blandt andet være vindridser, mindre harpiksudtræk eller lignende. Ved malede fingersamlede træelementer, vil man i nogen tilfælde kunne ane fingersamligen gennem malingen på tæt hold.
NB: Andre tidligere serier (bestilt inden 1.12.2014) samt elementer med 2- og 3-lags glas, Lagershop- og Restlagerelementer, kan være uden fingerskarret - knastfrit træ.
Selv efter en grundig forarbejdning og overfladebehandling af kernetræet, kan der alligevel på et tidspunkt (nogle gange hurtigere end andre) opstå mindre udtræk af harpiks i form af små prikker og i enkelte tilfælde gennemtrænge malingen og danne små dråbeformede klumper udenpå overfladebehandlingen. Disse udtræk er dog ikke garanti berettigede.
Selvom man normalt ikke er så glad for harpiksudtræk, er det faktisk et tegn på at træet er sundt og godt.
Harpiksudtrækkene kan rimeligt let og forsigtigt fjernes med f.eks. en klud badet i sprit med vand (50/50) når overfladen og harpiksen er helt tør.
Hos Bedst & Billigst går vi op i at levere produkter af høj kvalitet til lave priser. Vi forstår dog, at der kan opstå situationer, hvor du ønsker at returnere et produkt. Her er, hvad du skal vide om dine forbrugerrettigheder forbundet med returnering.
1. Returneringen af produkter
2. Adresse for returneringen
3. Vurdering af produktets stand
4. Tilbagebetaling
Hos Bedst & Billigst har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten løber fra den dag, varen modtages.
Hvis du har bestilt flere forskellige varer i samme køb, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen eller den dag, vi har lavet aftalen, til at give os besked om, at du vil fortryde aftalen. Du kan udfylde standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. https://www.bedst-billigst.dk/betingelser#formular
Du kan ikke fortryde varekøbet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Ved køb af varer online har en privatperson normalt 14 dages fortrydelsesret. Dette udgangspunkt fraviges ved specialproducerede varer, der bestilles hos Bedst & Billigst, da de er specielt fremstillet efter købers individuelle ønsker og behov.
Bestillinger på specialmål kan ikke ændres eller annulleres efter 12 timer. For ordrer foretaget mellem fredag kl. 14.00 og søndag kl. 12.00 gælder en frist til mandag kl. 9.00. Kontakt os på kontakt@bedst-billigst.dk for ændringer, som skal bekræftes via e-mail.
Din databeskyttelse bliver taget alvorligt. Vi har vedtaget denne privatlivspolitik, som danner grundlag for vores behandling af dine persondata.
Vi tager løbende stilling til, hvordan vi bedst muligt behandler dine data, og har især fokus på at dine grundrettigheder ikke påvirkes negativt. Derfor er vi særligt opmærksomme på risikoen for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme og datafortrolighed generelt.
Dataansvarlig og kontaktoplysninger JABS Denmark A/S er dataansvarlig for følgende hjemmesider og webshop: Bedst-billigst.dk
JABS Denmark A/S Cortex Park Vest 3, 3, 2
5230 Odense M
Tlf. 70 20 18 87
kontakt@bedst-billigst.dk
CVR. 13833583
Nicolas Drost From
privacy@bedst-billigst.dk
Senest på tidspunktet for afgivelse af dine persondata vil vi oplyse dig om, hvilke data vi behandler om dig, og med hvilket formål, vi foretager behandlingen. Oplysningen vil enten ske via henvisning til denne privatlivspolitik, hvor en række gængse dataindsamlinger og formål er beskrevet, eller i form af særskilte oplysninger til dig, herunder eventuelt med anmodning om accept fra dig til behandlingen.
Vores behandling af dine persondata sker for at give en bedre service til dig og sikre kvaliteten for de produkter og tjenester, som vi udbyder til dig.
Indsamling og behandling af dine persondata vil ske ud fra bestemte oplyste formål eller andre lovlige forretningsmæssige formål
Dine persondata vil udelukkende blive behandlet ud fra de ved indsamlingen oplyste formål, herunder eventuelt via henvisning til denne privatlivspolitik og de formål, som er oplistet ovenfor. Kun data som er nødvendige til opfyldelse af disse formål vil være relevante og vores behandling vil derfor begrænse sig til sådanne persondata.
Inden vi foretager behandling af dine persondata, foretager vi en konkret vurdering af, om det er muligt at begrænse mængden af persondata, som skal indsamles og behandles. Vi foretager derudover også en konkret vurdering af, om det er muligt at behandle dine persondata anonymiseret eller pseudonymiseret.
For at sikre kvaliteten af dine data, har vi vedtaget interne regler og fastlagt procedurer for kontrol og opdatering af dine persondata.
Når formålet med indsamlingen og behandlingen af dine persondata er opfyldt, vil oplysningerne blive slettet.
Vi opbevarer dine oplysninger indtil formålet ikke længere er til stede, og vi har vurderet et behov for følgende opbevaringsperioder:
Bedst & Billigst har en generel slettepolitik, hvorefter medarbejderne skal slette eller anonymisere persondata, når der ikke længere er et formål med opbevaringen.
Vi behandler kun persondata om dig efter forud angivne formål. Inden vi foretager behandlingen, indhenter vi dit samtykke, eller baserer behandlingen på andet lovligt grundlag. Vi oplyser dig om grundlaget og formålet med indsamlingen og behandlingen af dine persondata, herunder eventuelt via henvisning til denne privatlivspolitik, hvor du nedenfor kan finde grundlaget for en række forskellige behandlinger.
Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til os. Har du spørgsmål, eller ønsker du at trække dit samtykke tilbage, kan du henvende dig til privacy@bedst-billigst.dk.
Vær opmærksom på, at hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage i forhold til oplysninger afgivet til os, vil vi ikke være i stand til at viderebehandle dine oplysninger, medmindre vi er retligt eller kontraktuelt forpligtet hertil.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine persondata på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Som næsten alle andre hjemmesider anvender vi cookies for at få siden til at fungere og til at gøre den lettere for dig at bruge. Cookies hjælper os bl.a. med at få overblik over besøg, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiderne og vores ydelser. Dermed kan vi give dig en bedre brugeroplevelse med mere relevant indhold.
Visse cookies indsamler følgende typer af oplysninger om dig, der efter omstændighederne kan udgøre persondata: Et unikt ID, tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på.
Denne indsamling foretages med hjemmel i databeskyttelsesforordningens (GDPR) artikel 6, stk. 1, litra f, da indsamlingen sker med henblik på at optimere hjemmesiderne til gavn for dig.
Vi videregiver kun dine persondata til offentlige myndigheder, hvor lovgivningen foreskriver det.
Herudover kan vi overlade dine persondata til følgende kategorier af modtagere:
Vi vil i visse tilfælde overføre dine persondata til modtagere uden for EU og EØS.
Dette sker i forbindelse med visse af vores anvendelse af cookietjenester på vores hjemmeside med formålet at drive og optimere hjemmesiderne. Du kan finde en liste over modtagere af persondata uden for EU og EØS samt grundlaget for overførslen i cookiepolitikken på den konkrete hjemmeside.
Derudover overfører vi efter omstændighederne oplysninger til visse leverandører eller underleverandører eller IT-serviceydelser uden for EU og EØS, når du handler via vores webshop. Du kan finde en liste over modtagere af persondata uden for EU og EØS samt grundlaget for overførslen i handelsbetingelserne for den konkrete webshop.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine persondata på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.