Nødåbninger - redningsåbninger i vinduer

Lovkravet til vinduer i nyere boliger med hensyn flugtveje og redningsåbninger i forbindelse med brand er følgende:

Flugtvej - nødåbning: Hvilke rum skal have en flugtvej?

Alle beboelsesrum i huset (værelser, køkkener), dog ikke badeværelse og kælder, skal foruden døren til andre værelser, have en direkte flugtvej til det fri, enten gennem en dør
(f.eks. terrassedør eller lignende) eller gennem et vindue med minimumskrav.

Minimumskravet for en flugtvej er:

Redningsåbningen skal have en fri højde og bredde på tilsammen min. 1,5 m.
Højden skal mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.

Udvendigt højdekrav:

Er redningsåbningen placeret tæt på terræn, f.eks mindre end ca. 2,0 m over terræn, hvor risikoen for personskader i tilfælde af evakuering er minimal, vil det være forsvarligt at have en mindre højde på redningsåbningen.

Indvendigt højdekrav:

Monteringsmæssigt må der indvendigt fra gulvet til nederste del af åbningen ikke være mere end 1,2 m.

Vi gør opmærksom på, at det er kundens eget ansvar at overholde reglerne for nød- og redningsåbninger.

Redningsåbningsmekanisme til topstyrede vinduer.
Eksempel på vindue med nødåbningssplit i midterposten. Dette benyttes på bondehusvinduer, sidehængte vinduer, dannebrogsvinduer og palævinduer.