Danske Hospitalsklovne

Hos Bedst & Billigst vil vi gerne være med til at skabe hjerterum med plads til både sjov og alvor. Derfor har vi valgt at støtte de danske hospitalsklovne da de arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløbet igennem. De møder og anerkender barnet der, hvor det er. I angsten, i glæden, i kedsomheden.

Danske Hospitalsklovne er ikke frivillige, men professionelt uddannede og lønnede. Det giver tryghed for både barn, forældre og hospitalspersonale. De har deres egen skræddersyede hospitalsklovneuddannelse, som er internationalt anerkendt og tager 1 ½ år at gennemføre. Klovnene bliver undervist i en bred vifte af kunstneriske værktøjer kombineret med træning i bl.a. relationsopbygning, neuropsykologi og samarbejde med personalet. På uddannelsen og i efteruddannelsesprogrammet udforsker de hele tiden nye metoder til at støtte og bedre forstå mødet mellem klovnen og barnet. Lige nu er de 52 klovne. Snart bliver vi ni flere.

Vi er stolte over at være med til at bygge broer mellem børn, familier og personale i en svær situation.

Du kan læse mere om Danske Hospitalsklovnes arbejde her.