Vinduer eller døre Ring på: 70 26 74 74 | Man - Tors: 08:00 - 17:00 | Fre: 08:00 - 16:00 | Lør: 10:00 - 16:00

Menu menu mobil




Vedligeholdelse af vinduer og døre

En god og rigtig vedligeholdelse kan forlænge levetiden mærkbart på dine døre og vinduer.
Benyt de følgende råd og anvisninger for at opnå den mest effektive vedligeholdelse:

1. Det er vigtigt, at du løbende holder øje med dine vinduer og døre (normalt minimum 1 gang om året), og specielt være opmærksom på små skader. Skaderne skal udbedres så tidligt som muligt, for at undgå, at der sker større og dybere skader på vinduerne eller dørene. Det er nødvendigt med en korrekt vedligeholdelse for at kunne opretholde garantien. Man skal specielt lægge mærke til alle de vandrette flader og lister, som er mere sårbare overfor fugt, regn etc... og derfor oftere trænger til vedligeholdelse.

2. På fabrikken bliver alle døre og vinduer behandlet mod råd og svamp. Det hindrer de fleste gennemslag af harpiks og knaster, men alligevel anbefaler vi med tiden at man selv behandler overfladerne igen med enten træbeskyttelse eller maling. Inden du starter på behandlingen skal du huske at afvaske vinduerne og dørene grundigt med et grundrengøringsmiddel. Den løse maling der måtte være tilbage skrabes af og vinduet eller døren slibes med sandpapir.

Tør evt. støv af med en klud. Nu er vinduet eller døren klar til påførsel af malingen (det kan være en god ide at påføre en grundolie inden) og efter første behandling skal vinduet eller døren slibes let igen. Det anbefales at man min. påfører 2 gange maling efter grundbehandligen.

Det er vigtigt IKKE at male tætningslisterne, og de bevægelige dele af hængslerne og husk ikke at lukke rammerne på vinduerne og dørene, før det er helt tørt.

3. Husk at træ er et levende materiale, der selv efter de meget krævende behandlingsprosesser kan forandre sig og der kan opstå små forandringer i overfladen, som skal behandles jo før, des bedre.

4. Ligeledes kan der med tiden (nogen gange før end andre) forekomme mindre udtræk af harpiks i form af små prikker og i enkelte tilfælde kan harpiksen også trænge igennem malingen og danne små dråbeformede klumper udenpå behandlingen. De kan imidlertid let og forsigtigt fjernes med f.eks. sprit, når de er helt tørre